Kagerest og forårstegn

Så kom det første tegn på at, foråret er på vej. Solen skinner, fuglene fløjter og haven kalder. Haven er for os et sted vi slapper af, ser årstiderne skifte, griller, laver bål, leger, griner, hygger, er sammen og meget mere. Jeg har det sådan at, jo flere ting der kan spises i haven jo beder. Ting der kan spises, kan jo også bruges i bagværk. I vores have har vi, rabarber, brombær, hindbær, jordbær, vilde jordbær, æbler, kirsebær og krydderurter. Vi har også 6 høns i vores have, de forsyner os med, dejlig mange æg i forskellige farver. Æg bruger vi rigtig mange af, til bagning og til spisning morgen, middag og aften.

Haven kaldte rigtig højt i dag, så ingen tvivl om at, vi skulle ud i det gode vejr. Vi lavet kaffe, og havde heldigvis nogle kager http://bagehuset.dk/citron-cupcakes/ tilbage fra forleden dag. Her på 3. dagen smagte de stadig vildt godt. Årets første kaffe i solen blev nydt, og weekenden startet på den dejligste måde.