mandelbund med citronmousse. Denne kage er dejlig frisk. Den syrlig og bløde citronmousse og den søde sprøde bund passer bare rigtig godt sammen. Det er en rigtig god dessert, der kan laves dagen før den skal bruges.

Mandelbund med citronmousse

Denne kage er dejlig frisk. Den syrlig og bløde citronmousse og den søde sprøde bund passer bare rigtig godt sammen. Det er en rigtig god dessert, der kan laves dagen før den skal bruges.

Ingredienser:

 

Mandelbund

3 stk. Æggehvider

150 g. Sukker

150 g. Mandler

 

Citronmousse

2 dl. Friskpresset citronsaft

200 g. Sukker

2 dl. Græsk yoghurt 10%

4 dl. Piskefløde

5 stk. husblas

 

Pynt

Friske bær eller frisk frugt

Fremgangsmåde:

 

12-14 pers.

 

Mandelbund

Tænd ovnen på 170 grader normal ovn.

Pisk æggehviderne og sukker til en stiv marengs.

Mens marengsen piskes, hakkes mandlerne fint, ikke så fint som mandelmel.

Når marengsen er blevet pisket stiv, vendes de hakket mandler i.

Kom bagepapir i bunden af en springform på 22-24 cm. i diameter, og smør siderne af formen, med lidt smagsneutral olie eller bagespray.

Kom mandelmarengsen i formen og fordel den jævnt.

Bag marengsbunden i midten af ovnen i 45 min.

Når kagen er bagt skal den køle helt, af inden der kommes citronmousse på.

 

Citronmousse

Læg husblas i blød i koldt vand i ca. 10 min.

Kom citronsaft og sukker i en gryde, og kog det til sukkeret er smeltet.

Tag gryden fra varmen, og vrid vandet fra husblassen, og kom det i den varme citronsaft, rør rundt så husblassen smelter.

Kom den græske yoghurt i citronsaften, rør det godt sammen til det er ensartet. Lad det køle af til det er lillefinger varmt.

Pisk piskefløden til en let flødeskum. Vend citron yoghurten i flødeskummen, vend det sammen til det er helt ensartet.

Vask siden på springformen, og kom den om mandelbunden igen, med kageplast rundt om kagen.

Fordel citronmoussen på mandelbunden, og sæt den i køleskabet til næste dag, eller i 8 timer.

Inden servering fjernes springformen og kageplast forsigtigt, kør gerne en skarp kniv rundt langs kageplasten, for at få en glat kant.

Pynt kagen med friske bær eller frisk frugt.

mandelbund med citronmousse uden bær. Denne kage er dejlig frisk. Den syrlig og bløde citronmousse og den søde sprøde bund passer bare rigtig godt sammen. Det er en rigtig god dessert, der kan laves dagen før den skal bruges.
mandelbund med cirtonmousse oppe fra. Denne kage er dejlig frisk. Den syrlig og bløde citronmousse og den søde sprøde bund passer bare rigtig godt sammen. Det er en rigtig god dessert, der kan laves dagen før den skal bruges.

Kan du lide opskriften? Du kan også følge bagehuset.dk ->