Mango/ blåbærtærte

Her er en rigtig dejlig mango/blåbærtærte, som har en frisk smag og er dejlig cremet. Den smager rigtig godt, til dessert efter et god måltid. Men vi nyder den ny også bare, med en kop te eller kaffe om eftermiddagen.

Ingredienser:

 

Tærtebund

50 g. mandler

70 g. Flormelis

175 g. Mel

125 g. Blødt smør

1 Æg

1 Knivspids salt

 

Blåbærmousse

250 g. Blåbær fra frost

125 g. Sukker

½ Vaniljestang

2½ dl. Piskefløde

3 blade Husblas

 

Mangomousse

300 g. Mango

1 Citron øko, saft og skræl

½ Vaniljestang

1 spsk. Sukker

3 blade Husblas

2½ dl. Piskefløde

75g Hvid chokolade

 

Pynt

Friske blåbær

Frisk mango

Fremgangsmåde:

12 pers.

 

Tærtebund

Blend mandlerne fint til mandelmel.

Bland mel, mandelmel, flormelis, salt og smør sammen, så det bliver kommer til at ligne brødkrummer. Tilsæt ægget, og saml det hurtig, uden at dejen bliver for varm. Pak dejen ind i film, og læg den på køl i 1 time.

Tænd ovnen på 200 grader.

Smør en tærteform, og læg bagepapir i bunden. Formen skal være 28 cm. i diameter.

Drys mel ud på bordet, og rul dejen tyndt ud, læg den forsigtig over i formen, så den ikke går i stykker. Når dejen er i formen skæres kanten til. Prik bunden med en gaffel. Læg bagepapir oven på tærtedejen, og fyld bønner eller noget andet oven på.

Bag Tærtebunden i den forvarmet ovn i 25 min. Fjern bagepapir og bønner, og bag den ca. 5 min mere, så bunden bliver gylden og sprød. Når bunden er bagt, skal den køles helt af, inden fyldet bliver lavet, og lagt på.

 

Blåbærmousse

Læg husblas i blød i koldt vand i 10 min.

Blåbær, sukker og kornene fra vaniljestangen varmes op ved middelvarme, til sukkeret er smeltet, og blåbærrene begynder at safte.

Blend blåbærrene med en stavblender, så der ikke er klumper tilbage. Vrid husblassen fri fra vand, og smelt det i den varme blåbær. Lad blåbærrene køle af til håndtemperatur.

Pisk fløden til en let skum. Vend 1/3 af flødeskummen i de afkølet blåbær. Når det er vendt sammen, hældes det i resten af flødeskummen, og vender forsigtigt sammen.

Fordel blåbærmoussen på den afkølet tærtebund. Stil den i køleskabet og køle af i ca. 1 time, så den er klar til mangomoussen.

 

Mangomousse

Læg husblas i blød i koldt vand i 10 min.

Skær mangoen i tern og put en i en gryde sammen med, citronsaft, citronskræl, sukker og kornene fra vaniljestangen. Kog mangoen mør ved middel varme, sukkeret skal også være smeltet.

Blend mangoen med en stavblender, så der ikke er klumper tilbage. Vrid husblassen fri fra vand, og smelt det i den varme mango.

Smelt den hvide chokolade i en skål over vandbad. Når chokoladen er smeltet blandes det i mangoen. Blend evt. massen kort igen, hvis chokoladen ikke er helt rørt ud. Lad det køle af til håndtemperatur.

Pisk fløden til en let skum. Vend 1/3 af flødeskummen i den afkølet mango. Når det er vendt sammen, hældes det i resten af flødeskummen, og vender forsigtigt sammen.

Fordel nu mangomoussen oven på tærten, med den kolde blåbærmoussen. Glat kagen til så toppen bliver helt glat. Stil mango/blåbærtærten i køleskabet i ca. 6 timer, eller natten ud.

Inden tærten skal serveres pyntes mango/blåbærtærten med friske stykker mango og friske blåbær.

 

 

 

Kan du lide opskriften? Du kan også følge bagehuset.dk ->