Marengskys

Ingredienser:

4 æggehvider

140 g. sukker

140 g. flormelis

Evt. farve

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 100 grader varmluft.

Pisk æggehviderne stive. Bland sukker og flormelis, og hæld det i æggehviderne. Pisk nu sukker og æggehvider til bliver stift, sejt og blankt. Sukkeret skal være helt opløst. Det skal piskes i ca. 10 min, alt efter ens maskine. Når det er færdig kan der evt. blandes farve i, hvis man ønsker farvet marengskys.

Marengsmassen kommes i en sprøjtepose med en stjernetyl. Tryk nu marengskyssene ud på bageplader med bagepapir. Der bliver ca. 90 små kys ud af denne opskrift. Hvis du ikke har en sprøjtepose, kan du forme marengskyssene med 2 teskeer.

Sæt pladerne i ovnen og lad marengskyssene tørre i 1 time. Efter en time slukkes ovnen, med lad pladerne blive i ovnen i 1 time mere. Tag marengskyssene ud af ovnen og lad dem køle af.