mini tærter med citron-ganache. Disse mini tærter med salt-karamel og citron-ganache lavet jeg første gang til et kagetapas nytårsaften. De var et hit, og det er jo altid lækkert, at kunne smage flere forskellige kager på en gang. Det er super lækkert frisk med den syrlig citron-ganache, og den søde/salte dulche de leche. Du kan også lave en stor tærte, men så skal du være opmærksom på at bunden skal bage længer. Står du og skal holde en fest hvor du skal bruge forskellige små kager, så vil jeg virkelig anbefale disse

Mini tærter med salt-karamel og citron-ganache

Disse mini tærter med salt-karamel og citron-ganache lavet jeg første gang til et kagetapas nytårsaften. De var et hit, og det er jo altid lækkert, at kunne smage flere forskellige kager på en gang.

Det er super lækkert frisk med den syrlig citron-ganache, og den søde/salte dulche de leche.

Du kan også lave en stor tærte, men så skal du være opmærksom på at bunden skal bage længer.

Står du og skal holde en fest hvor du skal bruge forskellige små kager, så vil jeg virkelig anbefale disse

Ingredienser:

 

Tærtedej

50 g. mandler med hinde

70 g. Flormelis

175 g. Mel

125 g. Blødt smør

1 Æg

1 Knivspids salt

 

Salt-karamel

50 g. Hasselnødder afskallet

200 g. Dulce de Leche

3 g. Flagesalt

 

Citron-ganache

120 g. Piskefløde

240 g. Hvid chokolade

1 stk. citron, skallen

20 g. Citron saft

 

Pynt

Friske bær eller frugt

Jeg har brugt jordbær og ananas kirsebær, samt små chokoladekugler

Fremgangsmåde:

 

20-25 stk. mini tærter.

 

Tærtebund

Blend mandlerne fint til mandelmel.

Bland mel, mandelmel, flormelis, salt og smør sammen, så det bliver kommer til at ligne brødkrummer. Tilsæt ægget, og saml det hurtig, uden at dejen bliver for varm. Pak dejen ind i film, og læg den på køl i 1 time.

Rul dejen ud på et meldrysset bord til ca. 3-4 mm. Tykkelse. Sørg for at dejen hele tiden, kan bevæges rundt, så den ikke sætter sig fast på bordet.

Skær dejen i mindre stykker, så du kan komme det i de små smurte tærteforme, fordel forsigtig dejen, så den kommer helt ud til kanten. Skær kanten til så, den bliver pæn hele vejen rundt.

Gentag med resten af dejen.

Stil formene i køleskabet, når tærtedejen er kommet i. Lad dem stå i ca. 30 min. Eller i fryseren i 15 min.

Tænd ovnen på 200 grader.

Bag tærtebundene i 10-12 min. til de er gylden.

Når tærtebundene kommer ud af ovnen, skal de vendes ud af formene, og køle af på en bagerist.

Lad tærtebunden køle helt af inden, fyldet kommes i.

Bundene kan laves nogle dage i forvejen, og så opbevares i en kagedåse til de skal bruges.

 

Salt karamel

Hvis ikke du har afskallet hasselnødder, så rist dine hasselnødder på en varm tør pande, vend hele tiden rundt på dem, så de ikke brander på. Når de har taget farve, og skallerne begynder at løsne sig, tages hasselnødderne af panden, og de køler lidt af. Gnid de lune hasselnødder mellem hænderne, eller i et viskestykke, så hinden løsner sig. Sorter de afskallet hasselnødder fra hinderne, og lad dem køle helt af.

Hak hasselnødderne så der stadig er lidt bid i dem, men ikke for groft.

Kom dulce de leche i en skål med de hakket hasselnødder og flagesalt. Bland det sammen. Så det bliver ensartet.

Jeg kommer det i en sprøjtepose, da jeg syntes det er nemmest, at fordele det i tærteformene på den måde. Men du kan også bruge 2 teskeer til det.

 

Citron-ganache

Hak den hvide chokolade og kom det i en skål.

Varm piskefløden op til lige inde kogepunktet.

Hæld den varme piskefløde over den hvide chokolade, rør rundt i det til chokoladen er smeltet.

Kom fint revet citron skal, og citronsaft i chokoladeblandingen, rør det sammen til det er ensartet. Hvis der stadig er lidt klumper, så blend det med en stavblender.

Læg et stykke film helt ned på citron-ganachen og stil den i køleskabet i min. 4 timer eller til næste dag.

 

Samling af tærterne

Fordel salt-karamellen i tærtebundene, tryk det ned i formen, så det dækker hele bunden.

Kom citron-ganachen i en sprøjtepose, og læg den så det bliver til stuetemperatur.

Fordel citron-ganachen oven på salt-karamellen.

Tag en lille paletkniv og stik den ned i et glas kogene vand, tør den af så der ikke er vand på. Glat overfladen med den varme paletkniv, så overfladen på citron-ganachen bliver helt glat.

Stil tærterne i køleskabet, så citron-ganachen lige sætter sig.

Gør bær eller frugt klar.

Pynt mini tærterne, så de bliver fine og klar til at spise. Opbevar dem i køleskabet til de skal spises.

De kan samles dagen før de skal spises, men så vendt med at komme pynt på til de skal bruges.

 

 

mini tærter bagt
mini tærter med salt-karamel

Kan du lide opskriften? Du kan også følge bagehuset.dk ->

Translate »