Jeg husker eis konfekt fra jeg var barn. Der var de firkantet, og pakket ind i forskellige farvet sølvpapir.
Nu har jeg lavet eis konfekt selv, det er så nemt, og smager jo bare fantastisk. Det er en rigtig hyggelig ting, at lave til jul, og finde fine små folieforme.
Ingredienser:
100 g. Mælkechokolade
35 g. Kokosolie (smagsneutral)
20 små folieforme
Evt. lidt krymmel
Fremgangsmåde:
20 stk.
Hak chokoladen groft.
Smelt chokolade, og kokosolie over vandbad, eller i mikroovnen. Det skal bare lige smelte, ikke koge.
Når det er smeltet fordeles chokolademassen i de 2o små folieforme. Jeg kommer chokolademassen i en lille engangs sprøjtepose, men det kan også fordeles med en lille ske.
Hvis du vil have krymmel på dine Eis konfekt, så stil dem 5 min. i køleskabet og kom så krymmel på.
Stil Eis konfekten i køleskabet, og lad dem sætte sig helt.
Opbevar dem i en bøtte i køleskabet, til de skal nydes.