Luksus cookies med marcipan, chokolade og mandler
Luksus cookies med marcipan, chokolade og mandler er en fryd for ganen.
Cookies er et hit, nemme og hurtige at lave. Når så de bliver lavet med marcipan, chokolade og mandler, så bliver det bare lidt mere luksus.
Min ”stakkels” familie har testsmagt disse cookies, til opskriften sad lige i øjet, og nu er de bare blevet tosset med dem. Jeg håber også at i, jeres familie og venner vil være vilde med dem.
Ingredienser:
150 g. Smør
125 g. Brunfarin
100 g. Sukker
1 stk. Æg
200 g. Marcipan
200 g. Hvedemel
1 tsk. Natron
½ tsk. Bagepulver
75 g. Mørk chokolade
150 g. Mandler
Fremgangsmåde:
20 stk.
Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
Skør smørret i tern og kom det i en skål med, brunfarin og sukker. Rør det sammen til det er blødt, og ensartet.
Tilsæt ægget og rør det sammen, til det er helt blandet ind i sukker og smør.
Riv marcipanen groft på et rivejern. Kom marcipanen i skålen, og rør det sammen.
Kom hvedemel, natron og bagepulver i skålen og rør det sammen til en ensartet dej.
Hak halvdelen af mandlerne og alt den mørke chokolade groft, og kom det i cookiedejen, bland det godt sammen.
Form cookiedejen til 20 kugler på størrelse med en golfbold.
Hak den sidst halvdel af mandlerne fint, men stadig med lidt bid i.
Tril cookiekuglerne i de fint hakket mandler, og fordel dem på bageplader med bagepapir.
Der skal være god afstand mellem cookiekuglerne, da de flyder ud når de bliver bagt.
Bag luksus cookies i ovnen i 15 min.
Tag luksus cookies ud af ovnen, og lad dem køle af ca. 5 min på bagepladen. Efter de fem 5 min, flyttes de over på en bagerist, hvor de køler helt af.
Hvis cookies flyttes lige når de kommer ud af ovnen, vil de knække, da de er bløde, lige når de kommer ud af ovnen.
Opbevar dem i en kagedåse ved stuetemperatur.
Cookiekuglerne kan fryses ned, og opbevares i en frysepose i 3 måneder, og så kan de bages direkte fra frost, måske de så skal have et par minutter mere.
Udskriv eller del opskriften med dine venner:
Du vil måske også synes om:
