Signe. Nytårs hilsen

Rigtig godt nytår til jer alle.

Så er året 2021 ovre. Hvad har det så været for et år her i Bagehuset?

Som hos alle andre har vi jo været påvirket af Covid. Året startet med, at hjemmeskole igen skulle gennemføres for vores datter på 11 år. Samt vores søn på 17 år skulle have hjemmeskole som Tømmer. Da han fik lov til at komme tilbage på skolen, forsatte vores datter med at have hjemmeskole, som var meget ensomt, da både min mand og jeg begge var på arbejde hverdag, da vores arbejdspladser ikke var lukket ned, men stor ros til hende for at klare det.

Midt i nedlukninger og hjemmeskole, gik vi i gang med at lave nyt køkken og stue, måske ikke det bedste tidspunkt at gøre det på, men nu var køkkenet bestilt, så måtte vi gennemføre. Så køkken og gulv i stuen, blev revet ned og fjernet i slut februar. Så mens vores datter sad på hendes værelse med hjemmeskole, kom den ene håndværker efter den anden. Det blev først et problem, da den ene håndværker kortsluttet hele huset, og hun ikke kunne komme online og følge skolen. Heldigvis var der en fra klassen der inviteret hende ned, og være i skole hos dem. Det forsatte hun med resten af hjemmeskolen. Tak til D, P, L og L for at træde til og invitere hende ned til jer, det var kæmpe hjælp for os, og M. nød at være hos jer, så TAK.

Slut april stod vores nye køkken og gulv i stuen klar, det er så lækkert og jeg nyder at være i mit nye køkken.

Køkkenet er selvfølgeligt blevet brugt flittigt, her er blevet bagt efter nuværende opskrifter fra Bagehuset.dk, men der er da også kommet nye opskrifter til. Jeg elsker når jeg kan se i bruger mine opskrifter, deler billeder og tagger Bagehuset, jeg bliver glad og stolt, så det håber jeg i bliver ved med.

2021 var også året hvor vores søn blev 18 år, det er for mig en stor ting, men også meget underligt, for tænk nu har jeg et voksent barn. Vi fik holdt hans fødselsdag i oktober med familie og venner. Hvis nogen tænker om man kan holde have fest i oktober, så er svaret ja. Vi havde sat telt op i haven, hvor der var sømblok, fadøl og varmetæpper, det var vildt hyggeligt, og dejligt at kunne samle familie og venner. Selvfølgelig var der kage til hans fødselsdag, han havde valgt nogle af hans ynglings kager, som blev til et kagebord, med alt for meget kage.

Dagen efter hans fødselsdag kom familie og bekendte forbi og hentet kage to go, de doneret penge til knæk cancer, der blev samlet flotte 1000 kr. og vi undgik madspild eller ondt i vores maver.

Efteråret 2021 blev også der, hvor Bagehuset på instagram fik lavet sin første samarbejdsaftale med et firma, som det giver mening for mig at samarbejde med, og det passer til Bagehusets profil. Tænk at da jeg startet dette personlige projekt, i 2019 der havde jeg aldrig troet det ville ske. Men nu er det sket, og jeg tager det som et stort klap på skulderen, at der er nogen der syntes Bagehuset er en god reklame søjle for deres firma.

Til sidst et stort tak til alle jer der benytter mine opskrifter og følger med.

Da året sluttet var der 132 her på bagehuset.dk, som har valgt at få en mail, hver gang jeg lægger noget nyt op.

På Facebook følger 655 med på Bagehusets side. https://www.facebook.com/bagehuset

På Instagram følger 1525 med i de ting Bagehuset lægger op. Sikke en tilgang der har været i 2021. https://www.instagram.com/bagehuset/

Men det vigtigste er, at jeg kan se at der har været 139.076 visninger på mine opskrifter i 2021, så tak tak tak.

Til sidst vil jeg sige et stort tak til min mand for at tage opvasken, når jeg sviner hele køkkenet til. Tak til familie og venner for at ville teste og spise de ting jeg laver.

Hvad mon 2022 kommer til at byde på? det vides ikke. Men jeg håber den kommer til, at byde på meget mindre Covid, og meget mere bagning og samvær.

Rigtig godt nytår til jer alle.

Venlig hilsen

Signe- Bagehuset

Kan du lide opskriften? Du kan også følge bagehuset.dk ->

Translate »