Hasselnødschokoladekugler
Hasselnødschokoladekugler der er nemme og hurtige at lave. Det er en rigtig lækker snack, der passer godt til en kop te eller kaffe.
Ingredienser:
Kakaomasse
1 ds. Dulce de leche (397g.)
250 g. Digestive kiks
40 g. Kakaopulver
100 g. Hakket hasselnødder
Overtræk
150 g. Mørk chokolade
80 g. Hasselnøddeflager
Fremgangsmåde:
20-25 stk.
Kakaomasse
Knus digestive kiks så det bliver til krummer. Jeg gør det i en mini hakker.
Hak hasselnødderne ikke for groft, men der må stadig gerne være lidt bid i nødderne.
Kom de knuste digestive kiks i en skål, sammen med dulce de leche, kakaopulver og de hakket hasselnødder. Bland det hele godt sammen med en grydeske.
Dæk skålen til, og stil kakaomassen i køleskabet i en time eller længer.
Efter en time trilles kakaomassen til lige store kugler, Jeg laver dem lidt mindre end en bordtennisbold.
Stil kuglerne i køleskabet i mens chokoladen smeltes.
Overtræk
Hak chokoladen groft, og smelt den over vandbad eller i mikroovnen.
Kom hasselnøddeflagerne i en skål.
Dyp en kakaokugle halvt i den smeltet chokolade, og tril den rundt mellem hænderne, så chokoladen bliver fordelt.
Tril kakaokuglen der chokolade på i hasselnøddeflagerne, så den bliver dækket af nødder.
Læg den færdige hasselnødschokoladekuglen på et skærebræt, eller kom den i en lille muffins form.
Gentag med alle kakaokuglerne.
Opbevar hasselnødschokoladekuglerne i en kagedåse i køleskabet.