Kransekage med solbærganache
Kransekage med solbærganache smager fantastisk, den søde kransekage, og den syrlige solbærganache passer perfekt sammen.
Kransekage bliver nok mest spist til nytår, eller store fester. Det er er da helt fjollet når kransekage, smager så skønt som det gør. Jeg har en familie der er ret tosset med kransekage, så vi kan spise kransekage året rundt.
Denne kransekage med solbærganache, er et rigtig godt forslag til en kransekage, der også kan laves om sommeren.
Ingredienser:
Kransekage
500 g. Marcipan
150 g. sukker
30 g. Æggehvider. Det svare til ca. 1 æg
Sprøjteglasur
25 g. æggehvide
120 g. Flormelis
Solbærganache
150 g. Solbær, friske eller fra frost
2 spsk. Sukker
1 tsk. Vaniljesukker
½ spsk. vand
100 g. Hvid chokolade
Pynt
Evt lidt guld eller krymmel
Fremgangsmåde:
15 stk.
Kransekager
Tænd ovnen på 220 grader.
Rør marcipan, sukker og æggehvider sammen til en ensartet masse.
Del kransekagemassen i 15 lige store stykker, ca. 45 g. stykket.
Tril stykkerne til kugler, og tryk dem flade til ca. 1½ cm. tykkelse.
Læg et stykke film oven på en af kransekagerne, og tryk et hul den i midten. Hullet skal være 3 cm. i diameter. Jeg brugte et låg fra en flaske (se billede forneden af opskriften)
Gentag med alle kransekagerne.
Læg kransekagerne på en bageplade med bagepapir.
Stil bagepladen oven på en anden bageplade, så kagerne ikke bliver brændte i bunden. Bag kransekagen i midten af den forvarmet ovn, de skal bages i 10-12 min. De skal være lysebrune, hold øje med dem, da det lige pluslige går stærkt.
Når kransekagen er bagt trækkes bagepapiret med kransekagerne over på en bagerist, lad kagerne køle af i ca. 5 min inden kagerne flyttes over på bageristen, Hvis de flyttes for tidligt væk fra bagepapiret, så hænger de fast. Hvis de buler op i midten, så tryk bunden forsigtigt ned, mens de stadig er lune
Lad kransekagerne køles helt af, inden der kommes glasur på.
Sprøjteglasur
Kom æggehvide og flormelis i en skål, og rør det til en sprøjteglasur.
Det skal røres længe i ca. 5-10 min ved lav hastighed på en røremaskine, eller med en håndmixer.
Kom glasuren i en sprøjtepose med en glat tyl, der ikke må være for stor, min er ca. 1 mm i diameter i spidsen.
Sprøjt glasuren på i bløde buer. Lad glasuren størkne
Solbærganache
Hak den hvide chokolade, og kom det i en skål.
Kom solbær, sukker, vaniljesukker og vand i en gryde. Kog det i 5-10 min, til solbærrene er møre.
Med en stavblender blendes solbærrene.
Si solbærrene der stadig er varmet gennem en si, ned i skålen til den hvide chokolade. Så det kun er den fine solbærpurre der kommer ned i skålen.
Rør rundt i den hvide chokolade og varme solbærpurre, til den hvide chokolade er smeltet.
Giv gerne solbærganachen en tur med stavblenderen, så det bliver helt glat, og uden klumper.
Kom solbærganachen i en sprøjtepose, og fordel solbærganachen i midten på alle kransekagerne. Solbærganachen kan også fyldes i med en ske.
Pynt evt. med lidt guld eller krymmel
Opbevar kransekagerne i en lukket beholder i køleskabet.
Kransekagerne kan fryses ned i op til 6 måneder, og tages op når de skal benyttes. Lad dem tø langsomt op, uden at bære dækket til.
Udskriv eller del opskriften med dine venner:
Du vil måske også synes om:
