Mandel/hindbær mazarinkager med hindbærgele og hvid chokoladecreme smager som en drøm. Det er nogle rigtige dejlige kager- Disse mandel/hindbær mazarinkager med hindbærgele og hvid chokoladecreme kan se ud som om det er kager der tager langtid, når man ser opskriftens længde, men den tager ikke så langtid. Der er dog noget ventetid da hindbærgele og den hvide chokoladecreme skal køle af i køleskabet, inden det kan bruges. Men fordelen er, at det kan laves dagen før det skal bruges, så man ikke står med det hele på en gang.

Mandel/hindbær mazarinkager med hindbærgele og hvid chokoladecreme

Mandel/hindbær mazarinkager med hindbærgele og hvid chokoladecreme smager som en drøm. Det er nogle rigtige dejlige kager.

Disse mandel/hindbær mazarinkager med hindbærgele og hvid chokoladecreme kan se ud som om det er kager der tager langtid, når man ser opskriftens længde, men den tager ikke så langtid. Der er dog noget ventetid da hindbærgele og den hvide chokoladecreme skal køle af i køleskabet, inden det kan bruges. Men fordelen er, at det kan laves dagen før det skal bruges, så man ikke står med det hele på en gang.

 

 

Ingredienser:

 

Mandel/hindbær mazarinkage

100 g. Smør ved stue temperatur

100 g. Sukker

100 g. Marcipan

2 stk. Æg

40 g. Mel

½ tsk. Bagepulver

50 g. Mandler med hinde

15 g. Frysetørret hindbær

 

Hindbærgele

100 g. Hindbær friske eller fra frost

1 dl. Vand

25 g. Sukker

2 stk. Husblas

1 spsk. Citronsaft

 

Hvid chokoladecreme

3 dl. Piskefløde

200 g. Hvid chokolade

1stk. Husblas

 

Pynt

Frysetørret hindbær

Rester af hindbærgele

Eller andet

Fremgangsmåde:

12 stk.

 

Mandel/hindbær mazarinkage

Tænd ovnen på 175 gradern alm. ovn.

Riv marcipanen groft på et rivejern, og kom det i en skål med sukker og smør. Rør det sammen til en blød ensartet masse.

Kom æggene i marcipan massen og rør det godt sammen til det er ensartet.

Kom mel og bagepulver i dejen og rør det sammen.

Hak mandlerne fint, men så der stadig er stykker med bid i.

Kom de hakket mandler og frysetørret hindbær i mazarindejen. Bland det sammen til det er ensartet.

Kom mazarindejen i en silikoneformen med aflange huller, og fordel det jævnt.

Min silikoneform der er hullerne ca. 9 x 5 cm.

Bag mazarinkagen i midten af ovnen i 15 min.

Når mazarinkagen er færdig bagt tages den ud af ovnen.

Når kagerne er kølet lidt af, vendes de forsigtigt ud af formen.

Hvis du ikke har en form med aflange huller, så bag den som en stor kage, og skær den ud i aflange stykker når den er kold. Hvis du bager den som en stor kage, så skal den måske have lidt længer bagetid.

 

Hindbærgele

Læg husblas i blød i koldt vand.

Kom hindbær, vand, sukker og citronsaft i en gryde, og lad det simre i ca. 15 min.

Hæld Hindbærsaften gennem en si, så det kun er saften der er tilbage. (Gem hindbærrene i køleskabet, og brug det evt. til din morgenmad)

Vrid vandet af husblassen og kom den i hindbærsaften så den smelter. Lad den stå i 5 min. og køle lidt af på køkkenbordet.

Beklæd en lille form på ca. 18 x 12 cm. med husholdning film.

Hæld forsigtigt hindbærsaften over i formen, og stil den i køleskabet til den har sat sig. Det tager ca. 2 timer, den kan også stå længer, evt. til næste dag.

 

Hvid chokoladecreme

Læg husblas i blød i koldt vand i ca. 10 min.

Hak den hvide chokoladen og kom den i en skål.

Kom piskefløden i en gryde og varm den op til lige inden den koger.

Tag gryden af varmen og vrid husblassen fri for vand, kom den i den varme fløde, rør rundt til det er smeltet.

Når hæld den varme fløde den over den hvide chokoladen, lad det stå ca. 5 min.

Efter de 5 minutter røres der i fløden, så den hvide chokoladen smelter og det bliver helt ensartet. Når det er smeltet, gives det en tur med stavblænderen, så er du sikker på der ikke er nogle klumper i, og den bliver helt glat og lækker.

Læg et stykke film på fløden, den skal ligge helt nede på fløden, så der ikke kommer skind på.

Stil den i køleskabet til næste dag, eller minimum 8 timer.

Næste dag piskes fløden til en blød hvid chokoladecreme, pisk ikke for længe så den bliver grynet, men den skal stadig kunne holde formen.

 

Samling og pyntning af kagerne

Tag hindbærgelen ud af køleskabet, og vend den ud af formen. Fjern forsigtigt husholdning filmen.

Skær 12 aflange stykker hindbærgele, så det passer til kagerne. Det skal ikke gå helt ud til kanterne, da det skal kunne skjules under den hvide chokoladecreme.

Læg et stykke hindbærgele på hver kage.

Kom den hvide chokoladecreme i en sprøjtepose med en stjerne tyl, og sprøjt cremen oven på kagerne.

Pynt kagerne med frysetørret hindbær og evt. små firkanter af hindbærgele, hvis der er noget tilbage.

Hvis ikke kagerne skal spises med det samme, så skal de opbevares i køleskabet til de skal nydes. Tag dem evt. ud 15 min før, så kagen ikke er helt kold.

Mandel hindbær mazarinkager bagt
Mandel hindbær mazarinkager med hindbærgele

4 kommentarer

Kan du lide opskriften? Du kan også følge bagehuset.dk ->

Translate »

Subscribe