Choux au craquelin. Fyldt med hindbærskum og lemon curd.
Disse kager smager dejligt frisk, de er både søde og lidt sure. De skal helst spises samme dag som de bliver lavet, men skulle der være en tilbage til dagen efter, så skal den da ikke gå til spilde. De er rigtig gode som dessert efter et godt måltid, eller som en lækker eftermiddagskage med en kop te eller kaffe
Ingredienser:
Vandbakkelser
2 ½ dl. Vand
125 g. Smør
1 tsk. Sukker
125 g. Mel
4 stk. Æg
Cookie
40 g. Smør
50 g. Sukker
50 g. Mel
Rød pastafarve
Fyld
200 g. Hindbær, friske eller fra frost
2 spsk. Flormelis
½ l. Piskefløde
1 dl. Lemon curd (Lemon curd)
18 friske hindbær
Fremgangsmåde:
18 stk.
Vandbakkelser
Vand, sukker og smør puttes i en gryde, hvor det koges op, så smørret og sukkeret er smeltet.
Når det koger blandes melet i, mens gryden stadig står på varmen. Tag gryden af varmen og lad den stå i ca. 15 min og køle af.
(Lav evt. cookiedejen mens dejen køler af)
Når det er kølet af piskes et æg af gangen i med et piskeris. Der skal piskes godt mellem hver æg, inden det næste æg blandes i.
Fordel dejen i en sprøjtepose med en stor glat tyl. Sprøjt 18 vandbakkelser ud på bageplader til en diameter på 5 cm, og 2 cm høje. Der skal være god mellemrum mellem hver vandbakkelse, da de hæver meget under bagning.
Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
Cookiedej
Bland sukker, smør og mel i en skål. Det hele samles til en ensartet dej, det er nemmest at gøre det med hænderne.
Når det er blandet sammen tilsættes lidt rød pastafarve, og det blandes sammen så det bliver ens rød i hele dejen.
Drys bordet med lidt mel, og drys lidt mel på toppen af dejen, rul den ud til ca. 2 mm.
Stik dejen ud til 18 stk runde cirkler på en diameter på 4½ cm.
Fordel cookies på toppen af vandbakkelserne.
Bag vandbakkelserne i 35 min. Du må ikke åbne ovnen de første 20-25 min. da de så vil flade sammen.
Køl kagerne af på en bagerist. De skal være helt kolde inden de fyldes.
Fyld
Hindbær og flormelis kommes i en gryde, hvor de koges møre. Når de er kogt blendes de med en stavblender.
Hæld evt. de blendet hindbær gennem en sigte, så kernerne blive siet fra. Det er ikke nødvendigt. Men hvis man ikke er så glad for kernerne, så er det en god løsning.
Stil de blendet hindbær i køleskabet til de er helt kølet af.
Pisk fløden til flødeskum og vend de blendet hindbær i, så det bliver til en lækker hindbærskum. Fordel hindbærskummen i en sprøjtepose, med en stor stjernetyl.
Vandbakkelserne skæres igennem. På bunden kommes der lidt lemon curd ca. 1 tsk fuld på hver, sæt et frisk hindbær oven på lemon curd. Sprøjt hindbærskummen på bundene rundt om hindbærret, læg toppen på. Så er kagerne klar til at blive spist.
2 kommentarer
Pingback:
Pingback: