Mazarinkage med mælkechokolade creme
Det er ikke en hemmelighed, at min familie elsker marcipan, og derfor er mazarinkage også et stort hit her hjemme.
Her har jeg, så lige valgt at toppe mazarinkagen med en super lækker mælkechokolade creme, og pynte med friske bær og lidt guld kugler. Jeg lavet den da vi skulle holde en sommerfest, og det gerne måtte se lidt festlig ud, men stadig være nemt at spise, og have med sig rundt. Den var et stort hit.
Den kan laves dagen før den skal bruges, og det er jo altid skønt, når man skal have gæster, og har andre ting der også skal nås.
Ingredienser:
Mazarinkage
200 g. Smør ved stue temperatur
200 g. Sukker
200 g. Marcipan
4 stk. Æg
80 g. Mel
1 tsk. Bagepulver
125 g. Chokolade gerne mørk
Mælkechokolade creme
200 g. Mælkechokolade
4 dl. Piskefløde
1 stk. Husblas
Pynt
Friske bær eller frugt
Fremgangsmåde:
15-20 stykker
Mazarinkage
Tænd ovnen på 175 grader.
Riv marcipanen groft på et rivejern, og kom det i en skål med sukker og smør. Rør det sammen til en blød ensartet masse.
Kom æggene i marcipan massen og rør det godt sammen til det er ensartet.
Kom mel og bagepulver i dejen og rør det sammen.
Kom bagepapir i bunden af en form på ca. 22×34 cm, og smør siderne med lidt smør eller brug en bagespray.
Kom mazarindejen i formen og fordel det jævnt.
Bag mazarinkagen i midten af ovnen i 20 min.
Imens mazarinkagen bages hakkes chokoladen fint, så den er klar når kagen kommer ud af ovnen.
Når mazarinkagen er færdig bagt tages den ud af ovnen.
Mens mazarinkagen er varm drysser den fint hakket chokolade på toppen af kagen, lad chokoladen ligge et par minutter.
Efter et par minutter fordeles den nu smeltet chokoladen i et glat lag på toppen.
Når kagen er helt afkølet, vendes den forsigtigt ud af formen, skær evt. langs kanten, hvis den hænger fast.
Lad kagen køle helt af, inden der kommes mælkechokolade creme på toppen.
Mælkechokolade creme
Læg husblas i blød i koldt vand i ca. 10 min.
Hak mælkechokolade og kom den i en skål.
Varm piskefløden op til lige inden kogepunktet.
Tag gryden af varmen og vrid husblassen fri for vand, kom den i den varme fløde, rør rundt til det er smeltet.
Hæld den varme fløde over mælkechokoladen og lad det stå i 5 min.
Efter de 5 min. røres der rundt til chokoladen er smeltet. Giv det til sidt en tur med stavblenderen, så det er helt ensartet.
Læg et stykke husholdningsfilm ned på mælkechokolade cremen, og stil den i køleskabet i 8 timer eller natten over.
Tag den kolde mælkechokolade creme ud af køleskabet, og pisk den forsigtig til en skum, ikke for tyk men den skal stadig kunne holde formen. Pas på ikke at piske den for meget for så begynder den at blive grynet.
Fordel mælkechokolade cremen på den afkølet mazarinkage. Du kan enten smøre mælkechokolade cremen på kagen, eller sprøjte den på med en tyl.
Pynt
Pynt kagen med de valgte bær eller frugt.
Jeg kar også brugt nogle chokolade guld kugler til at pynte min kage med.
Stil kagen på køl til den skal spises. Du kan godt komme mælkechokolade cremen på dagen før den skal bruges, og så opbevare kagen på køl. Kom så pynten på kagen den dag, den skal spises.