kransekage stjerner. Kransekage er altid et hit her hjemme, og vi kan spise det året rundt. Da jeg skulle lave kransekage til nytårsaften i 2022, spurgte jeg min familie, om jeg skulle lave et tårn eller stykker? De syntes alle at stykker smager bedre en et tårn, så stykker skulle det være. Jeg havde dog lyst til, at gøre lidt ud af det, så fandt på at lave dem som stjerner, da det også ville være lidt festligt. Jeg syntes selv de blev super gode, og smagte helt fantastisk. Alle jeg afleveret kransekage til, har rost dem, og sagt det var de bedste kransekager de havde smagt. Så selvfølgelig skulle de deles med jer. Rigtig god fornøjelse med at lave kransekage stjerner, de kan selvfølgelig også laves i andre forme, der passer til lejligheden, måske som hjertet til et bryllup.

Kransekage stjerner

Kransekage er altid et hit her hjemme, og vi kan spise det året rundt.

Da jeg skulle lave kransekage til nytårsaften i 2022, spurgte jeg min familie, om jeg skulle lave et tårn eller stykker? De syntes alle at stykker smager bedre en et tårn, så stykker skulle det være.

Jeg havde dog lyst til, at gøre lidt ud af det, så fandt på at lave dem som stjerner, da det også ville være lidt festligt. Jeg syntes selv de blev super gode, og smagte helt fantastisk. Alle jeg afleveret kransekage stjerner til, har rost dem, og sagt det var de bedste kransekager de havde smagt. Så selvfølgelig skulle de deles med jer.

Rigtig god fornøjelse med at lave kransekage stjerner, de kan selvfølgelig også laves i andre forme, der passer til lejligheden, måske som hjertet til et bryllup.

Ingredienser:

 

Kransekage stjerner

500 g. Marcipan

150 g. sukker

30 g. Æggehvider. Det svare til ca. 1 æg

 

Pynt

200 g. mørkchokolade

 

Sprøjteglasur

25 g. æggehvide

120 g. Flormelis

 

Fremgangsmåde:

 

15 stk.

 

Kransekage stjerner

Rør marcipan, sukker og æggehvider sammen til en ensartet masse.

Læg kransekagemassen i køleskabet i min. en time, eller til næste dag.

Tænd ovnen på 220 g. alm. ovn.

Rul marcipanen mellem 2 stykker bagepapir til det ca. er 1½ cm tykt. Udstik med en stjerne udstikker, og med en lille rund udstikker, laves huldet i midten. Læg kransekage stjernerne over på en bageplade med bagepapir. Stil bagepladen oven på en anden bageplade, så kagerne ikke bliver brændte i bunden.

Bag kransekage stjernerne i midten af den forvarmet ovn, de skal bages i 10 min. Men hold øje med dem under bagning, da det går hurtigt med at de får for meget, og ovne bager forskelligt.

Når kransekage stjernerne er bagt, trækkes bagepapiret med kransekage stjerner forsigtigt over på en bagerist, lad kagerne køle af i ca. 5 min inden kagerne flyttes over på bageristen og køles helt af. Kransekage stjerne er meget bløde lige når de er bagt, og vil derfor gå i stykker, hvis du flytter dem med det sammen.

 

Pynt

Hak chokoladen og kom den i en skål.

Smelt chokolade i mikroovn eller over vandbad.

Klip en frysepose op, så den kan foldes ud.

Dyp bunden af kransekage stjernerne i den smeltet chokolade, og stil dem på fryseposen. Jeg syntes chokoladen bliver pænest i bunden, når den står på en frysepose, men man kan også stille dem på bagepapir.

Lad chokoladen størkne helt, inden der kommes sprøjte glasur på.

 

Sprøjteglasur

Kom æggehvide og flormelis i en skål, og rør det til en sprøjteglasur. Det skal røres længe i ca. 5-10 min ved lav hastighed på en røremaskine. Eller med en håndpisker på lav hastighed.

Kom glasuren i en sprøjtepose med en glat tyl, den ikke må være for stor, min er ca. 1 mm i diameter i spidsen.

Sprøjt glasuren på kransekage stjerne i striber. Lad glasuren størkne.

Kransekage stjernerne kan holde sig i 7 dage i køleskabet. Opbevar dem i en bøtte eller kagedåse. De kan også fryses ned, og kan så laves op til 6 måneder før de skal bruges.

kransekage stjerner inden bagning
kransekage stjerner efter bagning
Kransekage stjerner 2

Link til andre opskrifter med kransekage:

Kransekage

Kransekagekonfekt

 

Kan du lide opskriften? Du kan også følge bagehuset.dk ->

Translate »