Brombærmuffins med hvid chokolade
Brombærmuffins med hvid chokolade smager virkelig helt fantastisk. Brombær har så smuk en farve og smag, de er virkelige gode i bagværk. Det er så nemt og hurtig, at bage muffins, så jeg håber i får lyst til at bage disse brombærmuffins med hvid chokolade.
Når jeg tænker på, eller spiser brombær, så tænker jeg på min barndoms veninde og hendes familie. De havde sommerhus på Samsø, og jeg har været med der over mange gange. De plukket altid mange brombær når det var sæson for det, og den ene gang blev vi stoppet af en bondemand, der sagde det var hans brombær. Det er et ret hyggeligt minde, og om det helt var sådan det skete, det skal jeg ikke kunne svare på, men sådan er et af mine minde om brombær, Samsø og min barndoms veninde.
Ingredienser:
80 g. Smør
220 g. Sukker
1 tsk. Vaniljesukker
2 stk. Æg
2 dl. Græsk yoghurt
180 g. Hvede mel
2 tsk. Bagepulver
200 g. Brombær
150 g. Hvid chokolade
Fremgangsmåde:
12 stk.
Tænd ovnen på 170 grader.
Rør smør, sukker og vaniljesukker sammen til det er blevet blødt.
Rør derefter æggene i, og rør det godt sammen, til det er ensartet.
Kom den græske yoghurt i dejen, og rør det sammen.
Bland mel og bagepulver sammen, og kom det i dejen, rør dejen til den er ensartet.
Hak den hvide chokolade groft.
Kom den groft hakket hvide chokolade og de fleste brombær i dejen, og vend det rundt, så det er jævnt fordelt. Gem nogle af brombærrene, så de kan komme på toppen af kagerne, når dejen er kommet i formene.
Kom papirsmuffinsforme i en fast muffinsform, så holder kagerne formen når de bliver bagt.
Fordel dejen i de 12 cupcakes forme, de skal ca. fyldes 2/3 dele op.
Kom de gemte brombær på toppen af kagerne.
Bag brombærmuffins i midten af ovnen i 25-30 min. De skal være gylden på toppen, stik evt. en kødnål i og tjek om der hænger dej på. Er der dej på kødnålen, så skal de bages lidt længere.
Lad brombærmuffins med hvid chokolade køle af på en bagerist. De kan nydes lune eller helt afkølet.
De kan fryses ned, og tages op og lunes når de skal bruges.
Udskriv eller del opskriften med dine venner:
Du vil måske også synes om:

2 kommentarer
Susanne Felskov
Hej. Det dejligt at modtage de lækre opskrifter, som jeg vil bage på et senere tidspunkt. Hvor ligger butikken Bagehuset?
Mvh Susanne Felskov
Signe Merkelsen
Hej Susanne.
Hvor dejligt du bliver glad for opskrifterne. Jeg er glad for du følger med her inde, og har lyst til at prøve opskrifterne.
Bagehuset.dk er ikke en butik der har åbent, Bagehuset.dk er navnet på min hjemmeside hvor jeg deler de opskrifter jeg udvikler. jeg har også instagram og facebook sider der hedder Bagehuset.dk , hvor det er muligt, at følge med i hvad jeg laver.
Venlig hilseb
Signe
Bagehuset.dk