hvid chokolade moussebombe. Disse Hvid chokolade moussebomber med jordbær/rabarber smager rigtig dejlig. Det er en rigtig fin dessert, og det meste kan laves flere dage i forvejen, så de kun skal pyntes, den dag man skal bruge dem. Min datter syntes jeg skulle kalde den Saturn på grund af chokolade cirklen, som jeg har valgt at pynte den med. Men man kan vælge, at pynte den på alle andre måder, evt som en snemand hvis det er vinter.

Hvid chokolade moussebomber med jordbær/rabarber

Disse Hvid chokolade moussebomber med jordbær/rabarber smager rigtig dejlig. Det er en rigtig fin dessert, og det meste kan laves flere dage i forvejen, så de kun skal pyntes, den dag man skal bruge dem.

Min datter syntes jeg skulle kalde den Saturn på grund af chokolade cirklen, som jeg har valgt at pynte den med. Men man kan vælge, at pynte den på alle andre måder, evt som en snemand hvis det er vinter.

Ingredienser:

 

Jordbær/rabarber kompot

70 g. Jordbær

70 g. Rabarber

25 g. Sukker

½ spsk. Vand

1 stk. Husblas

 

Hvid chokolade mousse

125 g. Hvid Chokolade

3 dl. Piskefløde

 

Mørdej

225 g. Mel

75 g. Flormelis

125 g. Smør, koldt

1 stk. Æg

50 g. Kakaonips (kan undlades)

 

Pynt

Velvet spray

Chokolade

Andet pynt

Fremgangsmåde:

6 stk.

 

Jordbær/rabarber kompot

Læg husblas i blød i koldt vand i ca. 10 min.

Skær jordbær og rabarber i mindre stykker, og kom dem i en gryde, sammen med sukker og vand.

Sæt gryden over på middel varme, og kog det sammen til frugten er mør.

Tag gryden af varmen, og blend det med en stavblender, hvis du ikke vil have klumper i din kompot.

Vrid vandet af husblassen, og kom den i den varme kompot, så det smelter. Rør rundt så det bliver godt blandet sammen.

Fordel kompotten i silikone halvkugle forme der er 4 cm i diameter.

Stil formen i fryseren til jordbær/rabarber kompotten er frossen. De kan laves i god tid, så de er klar når du skal bruge dem.

 

Hvid chokolade mousse

Pisk piskefløden til en let flødeskum, den må endelig ikke blive for fast.

Hak den hvide chokolade groft, og smelt den over vandbad, eller i mikroovnen.

Vend den smeltet hvide chokolade sammen med den let pisker fløde, det skal være helt ensartet.

Kom den hvide chokolade moussen i en silikone halvkugle form på ca. 7 cm. i diameter. Fyld formen ca. 2/3 dele op, og kom en frossen jordbær/rabarber kompot halvkugle i midten af hver mousse halvkugle.

Fyld det sidste hvide chokolade mousse i formene, og glat bunden.

Stil formen i fryseren, så moussen bliver helt frossen. De skal være i fryseren i min 6 timer.

 Lige som jordbær/rabarber kompotten, så kan mousse bomberne laves i god tid.

 

Mørdej

Mel, flormelis, og smør kommes i en skål, og smugleres sammen med fingerspidserne, så det kommer til at ligne brødkrummer.

Kom kakaonips i krummerne, og fordel det lige hurtigt rundt, så det er fordelt i krummerne.

Tilsæt ægget, og saml det hurtig, uden at dejen bliver for varm. Pak dejen ind i film, og læg den på køl i min. 1 time. Det kan holde sig min. 3 dage i køleskabet.

Tænd ovnen på 200 grader, ikke varmluft.

Drys mel ud på bordet, og rul dejen tyndt ud ca. 2-3 mm.

Brug en rund udstikker på ca. 8 cm i diameter, du kan evt. bruge en med bølget kant.

Kom mørdejs bundene hen på en bageplade med bagepapir, og bag dem midt i ovnen i ca.10 min. til de er gylden.

Lad kagerne køle helt af inde de hvide chokolade moussebomber kommes på. Gem evt. de kolde mørdejs bunde i en kagedåse til de skal bruges.

Der er vil være ca. halvdelen af mørdejen tilbage, den kan gemmes i fryseren til en anden gang.

 

Pynt

Tag de frosne hvide moussebomber ud af fryseren, og få dem ud af formen.

Stil de hvide moussebomber på en rist, og spray dem med velvet spray, mens de stadig er frosne.

Stil nu de hvide moussebomber på en mørdejsbund. Stil dem i køleskabet og tø op inden de skal spises. Det tager et par timer.

Pynt de hvide moussebomber inden de skal spises.

Jeg har smeltet noget mørk chokolade, som jeg har smurt tyndt ud på et stykke bagepapir, inden chokoladen har sat sig helt, har jeg brugt 2 udstikker, til at lave cirklerne.

Men de kan pyntes lige som man har lyst til. Se snemanden i bunden.

 

snemand. Disse Hvid chokolade moussebomber med jordbær/rabarber smager rigtig dejlig. Det er en rigtig fin dessert, og det meste kan laves flere dage i forvejen, så de kun skal pyntes, den dag man skal bruge dem. Min datter syntes jeg skulle kalde den Saturn på grund af chokolade cirklen, som jeg har valgt at pynte den med. Men man kan vælge, at pynte den på alle andre måder, evt som en snemand hvis det er vinter.
hvid chokolade moussebombe snit.

Kan du lide opskriften? Du kan også følge bagehuset.dk ->

Translate »