cheesecake med hvid chokolade og lemoncurd. Cheesecakes er en fantastisk kage, der fungere rigtig godt til dessert. Det dejlige ved cheescake, ud over at den smager rigtig godt, er at den kan laves dagen før den skal bruges, og så bare pyntes inden den skal serveres. Denne cheescake med hvid chokolade og lemon curd, har det søde fra den hvide chokolade og det syrlige fra lemon curd, det fungere bare rigtig godt sammen. Ideen til denne kage kom til mig da jeg ikke havde nogen ovn, og havde lyst til at lave en kage. Jeg tænker at denne cheesecake vil fungere rigtig godt sammen med sommerens friske bær.

Cheesecake med hvid chokolade og lemon curd

Cheesecakes er en fantastisk kage, der fungere rigtig godt til dessert. Det dejlige ved cheescake, ud over at den smager rigtig godt, er at den kan laves dagen før den skal bruges, og så bare pyntes inden den skal serveres. Denne cheescake med hvid chokolade og lemon curd, har det søde fra den hvide chokolade og det syrlige fra lemon curd, det fungere bare rigtig godt sammen. Ideen til denne kage kom til mig da jeg ikke havde nogen ovn, og havde lyst til at lave en kage. Jeg tænker at denne cheesecake vil fungere rigtig godt sammen med sommerens friske bær.

Ingredienser:

 

Bund

230 g. Digestive kiks

80 g. Smør

 

Cheesecake

4 stk. Husblas

300 g. Hvid chokolade

80 g. flormelis

2 tsk. Vaniljesukker

300 g. neutral fløde ost. Jeg bruger Philadelphia.

2½ dl. Piskefløde

150 g. Lemon curd

 

Pynt

Frisk frugt eller bær

Jeg har pyntet med ananaskirsebær og dragefrugt

Fremgangsmåde:

12 pers.

 

Bund

Knus Digestive kiks så det bliver som brødkrummer, det kan gøres ved at komme dem i en frysepose og banke på dem med en kagerulle.

Smelt smørret i en gryde eller i mikroovn.

Rør det smeltet smør og kiksekrummer sammen, så alle krummerne er dækket med smør.

Kom bagepapir i bunden af en springform på ca. 22 cm. i diameter. Kom kageplast rundt i kanten af formen.

Kom kiksekrummerne i formen og tryk det godt sammen med en ske, eller bunden af et glas.

Stil bunden i køleskabet i 30 min. så den sætter sig.

 

Cheesecake

Læg husblas i blød i koldt vand i ca. 10 min.

Hak den hvide chokolade groft, og smelt det over vandbad eller i mikroovnen.

Pisk flødeost, flormelis og vaniljesukker sammen, så det bliver ensartet.

Varm piskefløden til lige inden kogepunktet, tag gryden af varmen.

Vrid vandet af husblassen og kom det i den varme fløde, rør rundt i det til husblassen er smeltet.

Kom lidt af den flødeoste blandingen over i den varme fløde, før rundt til det er ensartet. Hæld det nu i resten af flødeoste blandingen. Pisk det sammen så det er ensartet.

Tilsæt nu den smeltet chokolade til flødeosteblandingen og pisk det godt sammen.

Til sidst kommes lemon curd i massen og det piskes hurtigt sammen.

Hæld nu cheescake massen oven på den kolde bund. Ryst forsigtigt formen, så kagen bliver glat på toppen.

Stil nu cheesecaken i køleskabet, meget gerne til næste dag, eller i mindst 6-8 timer, så den når at sætte sig.

Når cheesecaken har sat sig tages den ud af springformen, og kageplasten fjernes forsigtigt. Skær evt rundt langs kanten, med en tynd skarp kniv.

Pynt kagen med den valgte frugt eller bær.

Kan du lide opskriften? Du kan også følge bagehuset.dk ->