Rabarber og hvid chokolade passer bare super godt sammen, den søde hvide chokolade og syeren fra rabarberne.
Disse muffins med rabarber og hvid chokolade, tager ikke særlig lang tid at røre sammen, når man lige har lyst til noget lækkert, så er disse et rigtig godt bud. De er rigtig gode lune, men lige så lækker når de er kølet helt af.
Ingredienser:
100 g. Smør
2 dl. Yoghurt neutral
2 stk. Æg
200 g. Sukker
300 g. Mel
2 tsk. Vaniljesukker
2½ tsk. Bagepulver
150 g. Hvid chokolade
200 g. Rabarber
Fremgangsmåde:
16 stk.
Tænd ovnen på 190 grader varmluft.
Hak den hvide chokolade groft.
Skær rabarberne i stykker på ca. 1 cm.
Smelt smørret og lad det køle lidt af.
Rør yoghurt og æg sammen.
Tilsæt sukker, mel, vaniljesukker, bagepulver og den smeltet smør, til yoghurt og æg, rør det sammen til det er ensartet.
Tilsæt den groft hakket hvide chokolade og rabarberne til muffins dejen, gem lidt af begge dele til toppen af kagerne. Rør dejen sammen så chokoladen og rabarberne er fordelt jævnet i dejen.
Fordel dejen i 16 muffins forme, og drys den gemte chokolade og rabarber oven på kagerne.
Bag muffins i 20 min. De skal være gennem bagt men kun lige.
Lad dem køle lidt af på en rist, og spis dem lune, eller helt kolde.