Hveder
Jeg syntes, at hveder høre sig til dagen inden stor bededag. Det er der nok mange andre der også syntes. Jeg har forsøgt mig med mange forskellige opskrifter gennem tiderne, men aldrig lige fundet den jeg syntes var lige i skabet. Nu har jeg efter mange forsøg fået lavet en opskrift, som jeg syntes er lige, som hveder skal være. De smager skønt når de er helt nylavet og lune, men de er mindst lige så gode, når de bliver skåret igennem og ristet. De kan godt bages dagen før de skal bruges, og stadig være lige så lækker, Så der er ingen undskyld for ikke at bage dem selv.
Ingredienser:
3 dl. Mælk
50 g. Gær
1 tsk. Salt
3 spsk. Sukker
2 tsk. Kardemomme
2 Æg
600 g. Hvedemel
75 g. Smør, stuetemperatur
Fremgangsmåde:
12 stk.
Lun mælken til ca. 40 grader, lillefinger varm. Hæld den lune mælk i en skål, og opløs gæren i den lune mælk.
Når gæren er opløst, tilsættes sukker, kardemomme, salt og æg, rør det sammen. (Hvis du ælter i hånden skal du tilsætte smørret nu)
Tilsæt melet og ælt det i ca. 10 min. på mellem hastighed på køkkenmaskine.
Når dejen har æltet, og begynder at slippe skålens sider, tilsættes smørret som er skåret i tern. Ælt igen dejen i 3-5 min. dejen skal igen begynde at slippe skålens sider.
Dæk skålen til med låg eller film, og lad den hæve på køkkenbordet i 30 min.
Hæld dejen ud på et let meldrysset bord, og slå den ned.
Del dejen i 12 lige store stykker. Tril dem til boller og fordel dem i en smurt bageform på 30×20 cm. Der skal ca. være 1 cm mellem bollerne. Læg et fugtigt klæde eller film over hvederne og lad dem hæve til dobbelt størrelse, og de hæver sammen, så de får den rigtige hvede form. Det tager ca. 1 timer for dem at hæve, alt efter hvor varmt det er.
Tænd ovnen på 180 grader. Når ovnen er varm bages hvederne i 30 min. midt i ovnen.
Vend hvederne ud af formen, og lad dem køle af på en rist.
De kan nydes som de er, eller ristes inden de skal spises.
6 kommentarer
Hanne Ishøy Nielsen
I dag bager jeg “dine” hveder, som vi skal have i aften. Glæder mig 🙂
Signe Merkelsen
Rigtig god fornøjelse med bagningen, Jeg er selv igang med en dobbelt portion 😉
Sine Nissum
Er det 180 gr varmluft eller alm ovn?? Er i gang med hævning nu
Signe Merkelsen
Det er normal ovn
Benthe Christensen
Hej!
Tak for denne godeopskrift, de er simpelthen noget så lækre, de bedste jeg har smagt til dato, om det så er hjemmelavet eller bagermesterens de dyre. Jeg kom hvedesur og bageenzymer i, men fulgte ellers din opskrift slavisk. Vi har spist dem friske og flækket/ristet, hvad der er bedst, kan jeg ikke sige
Signe Merkelsen
Tusind tak for din virkelig søde besked. Hvor gør det mig glad, at du syntes så godt om min opskrift. Mange gange tak