Daddelbar
Disse daddelbarre er rigtig gode som eftermiddags snack. De smager dejligt, næsten som karamel. Jeg bruger dem i madpakker, en hurtig snack eller efter sport. Selv om man ikke er til dadler, så skal man ikke være bange for disse. Min mand kan slet ikke lide dadler, men smagte modvilligt på disse dadlebarre, og han er vild med dem, han spiser dem helt frivilligt nu. Min datters veninde. Som ikke kan lide chokolade, er også vild med dem. Så de kan noget. Jeg håber i også vil blive glade for dem.
Ingredienser:
250 g. Dadler uden sten
2 spsk. Akacie honning
2 tsk. Kakao
½ dl. Havregryn
50 g. Ristet hakket hasselnødder
40 g. Mørk chokolade
Fremgangsmåde:
12 stk.
Hak dadlerne fint evt. i en mini hakker.
Put de fint hakket dadler og akacie honning i en gryde, varm det op ved middel varme.
Når dadlerne er lidt mere end håndvarme, blandes kakaoen i.
Til sidst tilsætter havregryn og de hakket hasselnødder.
Rul daddelmassen ud mellem 2 stk. bagepapir, til en firkant på 12×16 cm. Læg daddelfirkanten i køleskabet, mens du smelter chokoladen.
Smelt chokoladen over vandbad, eller i en mikroovn. Fordel den smeltet chokolade, på toppen af dadlerne. Hvis du har flere hakket hasselnødder, kan du drysse lidt på nu, inden chokoladen størkner.
Stil den store daddelbar i køleskabet til chokoladen er størknet.
Skær den store daddelbar ud til 12 lige store dadelbarre.
Opbevares i en bøtte i køleskabet.
Find flere ideer til snack og barre her: https://bagehuset.dk/opskrifter/snack/
Du også kan følge bagehuset.dk på facebook.com/bagehuset/
og på instagram.com/bagehuset/
Link til anden sund snack:
7 kommentarer
Anna Mette Th. Andersen
De smager mega godt, det vil dog ikke lykkes mig at få barerne så faste at de kan sladre ud som på billedet
Signe Merkelsen
Surt at de ikke ville hænge sammen Anne Mette, men dejligt at du syntes de smager mega godt 🙂 Havde du hakket dadlerne fin? og trykket massen godt sammen, da du rullet dem ud? Håber du er frisk på at prøve dem igen. Håber de vil lykkes for dig.
Helle
Kan de mon fryses? Tænker ikke de kan holde sige længere end et par dage i køleskabet?
Signe Merkelsen
Jeg har ikke prøvet at fryse dem, men de holder fint i flere uger i køleskabet
Anna Mette Th. Andersen
Hej igen ☺️ Ja dadlerne var hakket super fint, men måske jeg ikke har fået trykket massen godt nok sammen eller måske har jeg brugt en for stor form men de skal helt klart prøves igen ❤️
Signe Merkelsen
Prøv at rulle det ud mellem 2 stykker bagepapir, og så form den til med hænderne. Det gør jeg hvis jeg laver en større portion og ikke har en form der passer. Men den skal trykkes godt sammen.
Pingback: