Appelsin og hasselnødssnurre
Jeg syntes snurre er lækkert, og de kan laves med, så mange forskellige salgs fyld.
Jeg har lavet disse appelsin og hasselnødssnurre, som var tænkt som en snurre der passer til jul. Men syntes faktisk den kan passe hele året rundt. Men der er ingen tvivl om, at appelsin og hasselnødder er smage, jeg forbinder med jul.
Jeg håber i får lyst til, at lave disse appelsin og hasselnødssnurre, der er dejlig klisteret, på grund af den skønne appelsinsirup, de bliver penslet med, når de er færdig bagt.
Ingredienser:
Dej
25 g. Gær
2 dl. Mælk
1 stk. Æg
40 g. Sukker
½ tsk. Salt
425 g. Hvedemel
2 tsk. Kardemomme
100 g. Smør ved stuetemperatur
Appelsin og hasselnødfyld
150 g. Smør ved stuetemperatur
75 g. Brunfarin
75 g. Sukker
3 tsk. Kardemomme
100 g. Tørret og kandiseret appelsinskal
100 g. Hasselnødder
1 stk. Æg til at pensle med
Appelsinsirup
1 stk. Appelsin. Skallen fintrevet
½ dl. Appelsinsaft frisk presset
½ dl. Sukker
Fremgangsmåde:
14 stk.
Dej
Lun mælken op til den er lillefinger varm. Smuler gæren i en skål, og hæld den lune mælk over, og opløs gæren.
Når gæren er opløst røres æggene ud i mælken.
Tilsæt mel, salt, kardemomme og sukker og rør det godt sammen med mælken. Ælt dejen i godt 5 min på maskine, ved middel hastighed.
Når dejen har æltet i de 5 min skæres smørret i tern, og tilsættes dejen. Lad det ælte igen til smørret er optaget, og dejen begynder at slippe skålens sider. Dejen skal være lidt blød og klisteret.
Hvis du ælter i hånden, så skal smørret i efter æggene og før melet.
Stil dejen til hævning i skålen med et klæde over i 30 min.
Appelsin og hasselnødfyld
Kom det bløde smør i en skål, sammen med brunfarin, sukker og kardemomme. Bland det sammen til det er ensartet.
Hak hasselnødderne, så der stadig er lidt bid i, men ikke for groft.
Hvis din tørret og kandiseret appelsinskal er store stykker, så skal det også hakkes.
Kom de hakket hasselnødder og den kandiseret appelsinskal i skålen med smørblandingen. Bland det sammen til det er ensartet.
Lav Appelsin og hasselnødssnurre.
Når dejen har hævet hældes den ud på et meldrysset bord. Rul dejen ud til en firkant på 40×40 cm.
Smør appelsin og hasselnødsfyldet på halvdelen af dejen, og fold den anden halvdel ovenpå, så den nu er 20×40.
Skær 14 strimler på den korte led, der er lige store.
Snur en strimmel 2 omgange, og snur den om to finger, så det bliver en kugle, læg den på bagepladen beklædt med bagepapir, sørg for at enderne er under kuglen, så folder den sig ikke ud ved bagning.
Gentag med de andre strimler.
Dæk appelsin og hasselnødssnurre til med et klæde, og lad dem hæve i ½ time.
Tænd ovnen på 190 grader varmluft.
Pisk et æg sammen, og pensel appelsin og hasselnødssnurrene når de er færdig hævet.
Bag appelsin og hasselnødssnurre i 12-15 min.
Appelsinsirup
I mens appelsin og hasselnødssnurrene er i ovnen laves appelsinsirupen.
Vand, appelsinsaft og den fint revet appelsinskal kommes i en gryde, og det koges sammen ved middel varme, til sukkeret er smeltet. Lad det småkoge i 2 min.
Når appelsin og hasselnødssnurrene er færdigbagt, tages de ud af ovnen og kommes på en bagerist.
I mens appelsin og hasselnødssnurrene stadig er varme, pensles de med den varme appelsinsirup.
Nyd den lune, eller helt afkølet.
Opskrift på andre snurrer.