Bagte peanutbutter cups. Jeg har lavet disse bagte peanutbutter cups, som jeg ikke helt ved om jeg skal kalde en kage, eller en myslibar? Så jeg tror bare jeg siger de er en virkelig lækker snack. De bliver brugt som snack til madpakkerne, eller lækkersulten om eftermiddagen. Jeg tænker, at vi er mange der kender det med, at have et par bananer der er blevet lidt for modne, så de ikke bliver spist. Denne opskrift er en rigtig god mulighed for, at få brugt disse bananer, og undgå madspild.

Bagte peanutbutter cups

Jeg har lavet disse bagte peanutbutter cups, som jeg ikke helt ved om jeg skal kalde en kage, eller en myslibar? Så jeg tror bare jeg siger de er en virkelig lækker snack. De bliver brugt som snack til madpakkerne, eller lækkersulten om eftermiddagen. Jeg tænker, at vi er mange der kender det med, at have et par bananer der er blevet lidt for modne, så de ikke bliver spist. Denne opskrift er en rigtig god mulighed for, at få brugt disse bananer, og undgå madspild. 

Ingredienser:

 

200 g. Havregryn

200 g. Bananer modne.

60 g. Honning

¼ tsk. Groft salt

 

175 g. Peanutbutter grov

 

100 g. Mørk chokolade

Fremgangsmåde:

12 stk.

 

Tænd ovnen på 180 grader alm. Ovnvarme.

Mos bananerne med en gaffel.

Kom havregryn, honning og groft salt i bananerne, og bland det sammen, til det er ensartet.

Fordel dejen i 12 silikone muffins forme. Med en ske eller fingrene laves en fordybning i dejen, og den trykkes op af siderne.

Bag dejen i midten af ovnen i 20 min.

Tag de bagte kager ud af ovnen, og lad dem køle af i formen.

Tag kagerne ud af formen.

Når kagerne er kolde fordeles peanutbutter i kagerne.

Stil kagerne i køleskabet i ca. 1 time.

Hak den mørke chokolade groft og smelt den over vandbad, eller i mikroovnen.

Fordel chokoladen ovenpå peanutbutter. Stil de bagte peanutbutter cups i køleskabet.

Når chokoladen på toppen er størknet, kommes de bagte peanutbutter cups i en bøtte eller kagedåse til de skal spises.

Jeg opbevare dem i køleskabet, men det er ikke nødvendigt.

bagte peanutbutter cups ubagt

Kan du lide opskriften? Du kan også følge bagehuset.dk ->

Translate »