Min datter forslog, at jeg skulle prøve, at lave nogle myslibar med skumfiduser. Da hun havde set det en dag, hun var med ude at handle. Så det måtte vi da prøve at lave. Det er så blevet til disse S`mores myslibar. De smager helt fantastisk, men er nok ikke særlig sunde. Men som min datter siger, det behøves det jo heller ikke altid at være. Så vi håber i vil lave dem og nyde dem.

S`mores myslibar

Min datter forslog, at jeg skulle prøve, at lave nogle myslibar med skumfiduser. Da hun havde set det en dag, hun var med ude at handle. Så det måtte vi da prøve at lave. Det er så blevet til disse S`mores myslibar. De smager helt fantastisk, men er nok ikke særlig sunde. Men som min datter siger, det behøves det jo heller ikke altid at være.

Så vi håber i vil lave dem og nyde dem.

Ingredienser:

 

150 g. Digestive kiks

125 g. Rice krispies

50 g. Mini skumfiduser. Eller store klippet i små stykker

100 g. Mørk chokolade, groft hakket

1 ds. Kondenseretmælk. (397 g.)

Fremgangsmåde:

18 stk.

 

Tænd ovnen på alm. 150 grader.

Hak Digestive kiks og chokolade groft.

Kom alle ingredienserne i en skål, og bland det godt sammen.

Kom hele massen over på et stykke bagepapir, der passer til din bageplade.

Kom et stykke bagepapir oven på, og rul det ud, så det ca. bliver 35×30 cm.

Tag det øverste stykke af, og bag S`mores myslibar i midten af ovnen i 25 min. Hold øje med, at det ikke bliver for mørkt.

Når den er færdigbagt tages pladen ud af ovnen, og stilles på en bagerist.

Lad den stå på bagepladen i ca. 5 min, og skær den, så ud til den ønsket størrelse S`mores myslibar. Det er nemmest, at skære dem mens den stadig er lidt varm.

Træk nu bagepapiret over på bageristen, og lad dem køle helt af. Når de er helt kølet af, kan de knækkes fra hinanden, hvor der er blevet skåret.

Kom de helt afkølet S`mores myslibar i en kagedåse, med bagepapir mellem hver lag.

De kan holde sig i flere uger.

Smores myslibar inden bagning

Kan du lide opskriften? Du kan også følge bagehuset.dk ->

Translate »