Lemon curd snitter med hvid chokolade
Disse Lemon curd snitter med hvid chokolade er så lækker friske. De er et hit her hjemme, med den skønne smag af citron fra lemon curden.
De er ikke særlige svære at lave, og hvis du har lavet hindbærsnitter, så er det næsten det samme.
Jeg tænker de vil være et frisk input på et kagebord.
Ingredienser:
Mørdej
225 g. Mel
75 g. Flormelis
125 g. Smør, koldt
2 stk. citroner. Skrællen revet.
1 stk. Æg
Lemon curd fyld
150 g. hvid chokolade
150 g. Lemon curd
Glasur
100 g. Flormelis
1 spsk. Kogende vand
Gul farve
Fremgangsmåde:
14 stk.
Mørdej
Bland mel, flormelis, citron skrællen fint revet, og det kolde smør, som er skåret i tern. Det skal blandes sammen, så det kommer til, at ligne brødkrummer.
Tilsæt ægget til krummerne, og bland det hurtig sammen. Der skal ikke arbejdes for meget med dejen.
Pak dejen ind i film, og læg den i køleskabet i min. 1 time, gerne natten over. Den skal være helt kold, når du skal rulle den ud.
Tænd ovnen på 190 grader varmluft.
Rul den kolde dej ud til 3-4 mm. Tykkelse, på et meldrysset bord. Sørg for hele tiden at flytte rundt på dejen, så den ikke sætter sig fast på bordet, eller kagerullen.
Når dejen er rullet ud, stikkes den ud med en udstikker på ca. 7 cm. i diameter. Fordel kagerne på en bageplade med bagepapir.
Saml den resterende dej, og rul ud på ny, gentag til der ikke er mere dej tilbage.
Bag kagerne i 10 min. til der er gylden. Hold øje med kagerne, så de ikke bliver for mørke.
Lad kagerne køle helt af, på en bagerist.
Glasur
Flormelis og det kogende vand blandes sammen, gul farve til glasuren.
Kom glasuren på halvdelen af kagerne.
Lemon curd fyld
Hak den hvide chokolade groft, og smelt den over vandbad, eller i en mikroovn.
Når den hvide chokolade er smeltet, blandes lemon curd sammen med det. Rør det sammen til det er ensartet.
Fordel lemon curd fyldet på den halvdel af kagerne der ikke har glasur på.
Læg nu en kage med lemon curd fyld, og en kage med glasur sammen. Dette gøres med alle kagerne.
Stil Lemon curd snitterne i køleskabet, så det kan sætte sig.
De holder sig lækker i mindst en uge køleskabet. De skal opbevares i en kagedåse, hvis de lægges i flere lag, så læg noget bagepapir i mellem.