Dulche de Leche cheesecake
Dulche de leche cheesecake blød og lækker.
Denne cheesecake smager så godt, dejlig karamel smag fra dulche de leche, og det lækker chokoladelåg af gold chokolade, giver lige den sidste perfekte smag af blød karamel.
Den kan laves flere dage i forvejen, så kan du bare opbevare kagen i formen, der er dækket til med lidt film.
Ingredienser:
Kiksebund
300 g. Digestive kiks
150 g. Smør
100 g. Brunfarin
Dulche de leche cheesecake
4 stk. Husblas
300 g. Neutral flødeost. Jeg bruger selv Philadelphia ost.
5 dl. Piskefløde
1 ds. Dulche de leche (397 g.)
Chokoladelåg
200 g. Gold chokolade. Mælkechokolade eller hvidchokolade kan også bruges
1 dl. Piskefløde
Pynt
PyntHasselnødder evt. ristet
Evt. friske bær
Fremgangsmåde:
12-16 stykker.
Kiksebund
Knus Digestive kiks så det bliver som brødkrummer, det kan gøres ved at komme dem i en frysepose og banke på dem med en køkkenrulle, eller i en foodprocessor.
Smelt smørret i en gryde eller i mikroovn.
Rør det smeltet smør, kiksekrummer og brunfarin sammen, så alle krummerne er dækket med smør.
Kom bagepapir i bunden af en springform på ca. 22 cm. i diameter. Kom kageplast rundt i kanten af formen.
Kom kiksekrummerne i formen og tryk det godt sammen med en ske, eller bunden af et glas.
Stil bunden i køleskabet i 30 min. så den sætter sig.
Dulche de Leche cheesecake
Læg husblas i blød i koldt vand i ca. 10 min.
Kom 4 dl. Piskefløde i en skål, og pisk det til en let skum.
Kom 1 dl. piskefløde i en gryde, og varm det op til lige inden det koger.
Tag gryden af varmen, vrid vandet af husblassen og kom det i den varme fløde. Rør rundt til husblassen er smeltet.
Kom dulche de leche i gryden med den varmefløde, og med et piskeris røres det sammen til det er helt ensartet.
Kom flødeosten i gryden til dulche de leche, og rør det sammen til det er ensartet.
Hæld nu dulche de leche blandingen over i den let pisket flødeskum, vend det sammen forsigtigt, så du ikke mister luften i piskefløden. Det skal være helt ensartet.
Hæld nu dulche de leche cheesecake massen oven på den kolde kiksebund. Ryst forsigtigt formen, så kagen bliver glat på toppen.
Stil nu cheesecaken i køleskabet i 2 timer, inden der kommes chokoladelåg på.
Chokoladelåg
Hak gold chokoladen, og kom den i en skål.
Kom piskefløden i en gryde, og var det til lige inden kogepunktet.
Hæld den varme fløde over chokoladen, lad det stå i et par minutter.
Rør rundt i chokoladen så den smelter helt.
Hvis du syntes chokoladen er blevet for fast, inden du hælder den på kagen, så kan du give det et par sekunder i en mikroovn.
Tag dulche de leche cheesecaken ud af køleskabet, og hæld forsigtigt evt. på bagsiden af en ske, den smeltet chokolade oven på cheesecaken, glat chokoladen ud, så der er kommer chokolade på hele kagen.
Stil dulche de leche cheesecaken i køleskabet igen. Lad den stå i 6 timer, eller til næste dag, så den sætter sig helt.
Pynt
Når dulche de leche cheesecaken har sat sig, tages den ud af springformen, og kageplasten fjernes forsigtigt. Skær evt. rundt langs kanten, med en tynd skarp kniv.
Pynt kagen halve hasselnødder.
Server evt. med friske bær.