Bananmuffins med hvid chokolade
Der er ikke noget bedre end, at have et par modne bananer som familien lidt har opgivet at spise. For så er der en undskyldning for, at lave disse lækker luftige bananmuffins med hvid chokolade. Ikke at man behøver en undskyldning for at bage dem. Der går ikke særlig lang tid fra start til slut, og der står nybagte bananmuffins med hvid chokolade. De er også gode et par dagen efter de er bagt, og kan evt lige lunes et par minutter i ovnen, så er der som nybagte, men det behøves ikke.
Ingredienser:
150 g. Smør ved stue temperatur
140 g. Sukker
2 stk. Æg
200 g. Mel
2 tsk. Bagepulver
2 stk. Bananer, ca. 250 g
100 g. Hvid chokolade
Fremgangsmåde:
12 stk.
Tænd ovnen på 200 grader.
Gør 12 papir muffins forme klar, Jeg sætter papir formene i en muffins form, da jeg syntes de bedst holder formen, og ikke flyder ud på denne måde.
Hak den hvide chokolade groft.
Rør smør og sukker sammen så det bliver en ensartet masse.
Kom æggene i sukker smørret og rør det sammen, så det er godt blandet sammen.
Kom mel og bagepulver i blandingen og rør det sammen til en dej.
Mos bananerne med en gaffel og kom det i dejen. Rør det sammen til det er ensartet.
Til sidst tilsættes det hakket hvide chokolade som blandes sammen i dejen.
Fordel nu muffins dejen i de 12 muffins forme, de skal ca fyldes 2/3 op.
Stil bananmuffins i den forvarmet ovnen, og bag dem i 20-25 min.
Når de er bagt så lad dem køle lidt af i formen, inden de stilles over på en bagerist. Nyd dem lune eller helt afkøleti
2 kommentarer
Eb8
Kan de bages som en kage i stedet for muffins?
admin
Det vil jeg tro man kan. Men jeg skal være ærlig, at sige det har jeg ikke selv prøvet.Men har prøver med andre muffens opskrifter, at bage dem som kage, og det gik fint.
Vh. Signe