Brownie
Brownie er et sikkert hit hjemme hos os. Det er den kage min teenage-dreng, spørg om jeg ikke godt vil bage, hvis han skal bestemme kage. Så jeg har udsat familien, for mange test smagninger af brownie, før jeg syntes den var lige i skabet.
Men nu er det lykkes, med at få en brownie som vi elsker den. Den er klisteret, smager af chokolade og lidt tung i det. En rigtig dessert kage, som også bare er rigtig lækker, hvis man vil have et godt stykke kage, til en kop te eller kaffe.
Denne opskrift er uden nødder, chokoladestykker eller andet, men det kan man sagtens tilsætte.
Ingredienser:
200 g. Smør
200 g. Mørk chokolade, min 55%
350 g. Sukker
½ tsk. Salt
2 tsk. Vaniljesukker
4 Æg
150 g. Mel
Fremgangsmåde:
16 stk.
Tænd ovnen på 180 grader.
Smelt smør og chokolade i en skål over et vandbad.
Når smørret og chokoladen er smeltet, tages skålen fra varmen. Sukker, salt og vaniljesukker blandes i. Rør det godt sammen.
Rør æggene i et af gangen med et piskeris. Sørg for at ægget, er rørt godt ud i dejen, inden det næste æg tilsættes.
Til sidst røres melet i dejen.
Smør en form med bagepapir i bunden. Formen skal være ca. 22×30 cm.
Hæld brownie dejen i formen, og fordel den jævnt.
Bag kagen midt i den forvarme ovn i 22-25 min. alt efter hvor klisteret, du kan lide din brownie.
Lad brownien køle helt af inden den skal spises, og gerne til næste dag.
Tips:
Drys evt. et tyndt lag flormelis over inden den bliver serveret.
Den er rigtig lækker som dessert med is og friskebær.
5 kommentarer
Charlotte Darling
Jeg skal bage til 30 studenter, og tænker bradepande?
Signe Merkelsen
Jeg ville lave dobbelt potion til en bradepande, og det vil være nok til 30 vil jeg mene
Charlotte Darling
Tusinde tak for hurtigt svar 🙂
Signe Merkelsen
Det var så lidt
Pingback: